Hvordan kan man undgå at få tandpine?

Det er ikke unormalt at få tandpine, men hvis man passer godt på sine tænder, så kan man nedsætte risikoen betydeligt. Først og fremmest, så bør man børste tænder to gange om dagen. Dette gør ikke bare at man holder tænderne sunde, men man undgår også dårlig ånde. Det er ikke særlig charmerende, hvis man lugter ud af munden. Men der er også nogle andre ting som man skal huske på, hvilket vil blive gennemgået nedenunder.

Husk at bruge tandtråd og undgå tandpine

Det er noget som de fleste ved de bør gøre, men af en eller anden grund ikke får gjort. At bruge tandtråd kan være en stor hjælp, hvis man ønsker at slippe for at få tandpine. For ved at bruge tandtråd, så kommer man ind i mellemrummene, hvilket man ikke gør med tandbørstning. Når man spiser, så kan der nemlig være nogle rester som sætter sig fast. De begynder så at danne bakterier, som bliver til en slags koloni. Når man spiser, især mad med sukker og kulhydrater, så fodre man disse bakterier. Der bliver så skabt nogle affaldsstoffer, som syrer ind i tænderne. Derfor kan man ende med at få huller, hvilket i sidste ende kan give tandpine.

Husk at gå til tandlægen

Der er mange som har svært ved at gå til tandlægen, især unge. Det skyldes ofte både dovenhed og prioritering af penge. For en ung studerende, så kan det nemlig godt blive svært at presse 500 kr. til tandlægen ind i budgettet. Det øger desværre chancen for at man får tandpine. Det skyldes for det første, at man ikke får opdaget tandproblemer i tide. Men hvis man heller ikke får lavet en tandrensning, så vil der også opstå tandsten, hvilket alle får. Tandsten er vigtigt at få fjernet, da det er bakterier som forkalker, og derefter begynder at nedbryde knoglen. Hvis det sker længe nok, så kan tanden få svært ved at sidde fast, hvilket i sidste ende kan betyde at man taber den. Mangler man en eller flere tænder, så har det en stor indflydelse på ens udseende. Det ser i hvert fald ikke særligt charmerende ud.

Sunde tænder er godt for helbredet

Faktisk er det blevet videnskabeligt bevist, at sunde tænder kan have en indflydelse på helbredet. Derudover kan det også være en indikation på et godt helbred. Undersøgelser har nemlig vist, at der er en sammenhæng mellem sundheden i munden og resten af kroppen. Flere sygdomme, såsom diabetes og spiseforstyrrelser, kan komme til udtryk i munden. Derudover kan mundens sundhed være medvirkende til, at man får hjertesygdomme. Der er altså mange gode grunde til at passe godt på sine tænder – ikke bare tandpine.