De fleste danskere forbinder en ganske almindelig låsesmed med en, som kan lukke dig ind i dit hjem, når du har smidt din nøgle væk, eller når du har glemt at få nøglen med dig. Men en moderne låsesmed kan meget mere end det. Vi er blandt andet specialiserede i at tyverisikre både private hjem og virksomheder.
Vi alle kender til, at vi står, og skal af sted på en rigtig lækker ferie, og inden da stopper vi op, og spekulerer i, hvordan vi kan forhindre indbrudstyve bedst muligt i at bryde ind.
Som professionel låsesmed med mange års erfaring har vi efterhånden lært, hvilke foranstaltninger der sikrer hjemmet bedst. Vi giver dig derfor nogle råd med på vejen, og guider dig til et mere sikkert hjem.
Sådan tyverisikrer du dit hjem bedst muligt
Dine låsecylindere skal være bore- dirke- samt kopieringsbeskyttet, og de skal udskiftes, når de er 7-10 år gamle. Låsens rigel, altså den del af låsen der går ind i dørkarmen, skal som minimum gå 20 mm., altså 2 cm., ind i dørkarmen. Det anbefales at have to låse i døren, hvoraf den ene aflåses indefra med et vridergreb, og den anden skal låses med en nøgle. Dette gør det så godt som umuligt for tyven at stikke af med større ejendele, da døren ikke længere er en mulig flugtvej.
Tag et godt kig på den nøgle, som du bruger til at låse dig ind med. Hvordan ser den ud? Har din nøgle et rundt nøglehoved, og er dermed en 5-stiftet nøgle? I så fald anbefales du, at skifte den ud. En 6-stiftet nøgle er langt mere sikker. Disse har et trapezformet nøglehoved. Men er du i tvivl om, hvorvidt din nøgle er sikker eller ej, så tjek denne guide. Og så siger det selvfølgelig sig selv, at hvis du overtager et hus eller en lejlighed, så er det bedst at få omkodet låsene, eller at få skiftet dem helt ud.
Det er meget almindeligt at lade familiemedlemmer eller venner i nærheden have en nøgle til sit hjem, så det ikke er nødvendigt at ringe efter en låsesmed, hvis man nu skulle glemme nøglen. Du skal dog tænke dig godt og grundigt om, hvem du giver en nøgle til, og ikke mindst hvor mange du giver den til. Din familie og dine venner er lige som dig udsatte for indbrud, hvorfor din nøgle stjæles af tyvene, hvis der vel at mærke står navn på eller ved den.
Du kan få mange flere råd ved at besøge vores hjemmeside.