Jeg har lige et rigtigt godt råd til alle jer, der konstant plages af træthed og dovenskab. Jeg har personligt selv igennem en længere periode nu været plaget af disse symptomer, men så begyndte jeg at tage fiskeolie, og nu er jeg frisk som en havørn dagen lang.
Jeg har aldrig rigtigt været særlig glad for fisk, hvilket nok har resulteret i, at jeg ikke har spist fisk de anbefalede to gange om ugen, og jeg må derfor have manglet en forfærdelig masse fiskeolie i kroppen, hvilket åbenbart har resulteret i konstant træthed og øvrig ubehag.
På et tidspunkt begyndte mine led at snurre, og det var her, jeg besluttede mig for at tage et smut forbi lægen, for nu var det altså blevet lidt for underligt. Jeg er faktisk lidt af en hypokonder, og da min læge altid siger, at jeg er sund og rask, selvom jeg ved, at jeg fejler en masse, så undgår jeg som regel at gå til lægen, men det var godt, at jeg valgte at gøre det denne gang, da det jo viste sig, at jeg faktisk havde brug for fiskeolie.
Det havde jeg aldrig selv gættet mig til, og jeg vil derfor appellere til, at I går til lægen, hvis I begynder at føle ubehag. Det kan jo være, at I også mangler fiskeolie, og så er det jo vigtigt at få gjort noget ved det.
Er du i tvivl om, hvorvidt du mangler fiskeolie eller ej, så gør klogt i at kontakte din læge eller forhør dig i en helsekostbutik. Her kan du også købe en masse forskellige varianter, og du får gode råd og vejledning til, hvordan du skal tage de forskellige præparater.
Jeg har længe gået og døjet med de samme symptomer som dig, så det kan da være, at jeg også mangler fiskeolie. Tak for tippet.
Hvilken fiskeolie er det så, du bruger? Jeg synes, at det virker ret uoverskueligt med alle de forskellige slags, man kan få i dag, og jeg kan ikke helt finde ud af, hvilket mærke jeg skal købe.
Jeg har faktisk taget fiskeolie i mange år, men jeg har altid undret mig over, om det egentlig har en effekt. Jeg har længe været ved at stoppe med det for at se, om det virker, men nu tror jeg bare, at jeg fortsætter med at tage dem. Guderne må vide, hvor træt jeg ville være, hvis jeg ikke tog fiskeolie 🙂