Jeg elsker godt design, men behøver det at koste så meget? Det er jo helt hjernedødt hvad meget træ og stof koster når det bliver sat sammen på en smagfuld måde. Derfor overvejer jeg kopimøbler, og har allerede afsat lidt tid i aften til at kigge lidt rundt på nettet. Det skal nok blive spændende hvad jeg kan finde. Jeg har i hvert fald et hjørne i min stue, som er helt tomt efter jeg i en halvbrandert kom til at ødelægge min kærestes store vase som hun havde fået i venindegave for mange år siden (av av). Derfor skal der noget der fornøjer ens øjne, og som får min kæreste til at glemme alt om den i øvrigt grimme vase hurtigst muligt.

Jeg synes ikke, at det kan være rigtigt, at den første der laver et godt design kan have monopol på lige netop dette i al uendelighed. Ville andre ikke have fundet på samme design som f.eks. den verdensberømte stol Ægget? Jeg mener, det er en rund stol. Den første der laver en stol formet som et æg (et hverdagsobjekt, helt ærligt) kan vælte rundt i penge i al evighed.

Selve personen der har designet skal selvfølgelig belønnes for at lave godt design, men i al evighed? Ikke engang musik har det så godt som møbler – et redskab til at sidde og slappe af i. Virker det ikke lidt underligt?

Jeg startede med at have disse tanker om softwarepatenter (hvilket er endnu mere langt ude, men nok om det), og jeg synes egentlig godt, at man nogenlunde kan sætte kopimøbler i samme bås.

Det er i hvert fald tragisk at designere, selvom de forlængst er døde, stadigvæk kan diktere hvad man ikke må lave af ting. Det kvæler jo al kreativitet, og det er desværre allerede sket med computer software. Der er nemlig mange penge i et godt brand og i særdeleshed at kræve sin ret når førnævnte er i fare. Det er så vigtigt at selve produktets kvalitet i mange tilfælde bliver nedprioriteret. Sådan er det ikke med kopi møbler.

Det bliver især uhyggeligt hvis man tænker lidt fremad, måske en 10-20 år, og man går ud fra at tingene forsætter som de har gjort de sidste år. Prøv at tænk over det et minut eller to. Det er jo lige før, at man ender med at blive kommunist på sine gamle dage, men jeg har dog tænkt mig at starte i det små med kopimøbler. Så må jeg tage den derfra. Jeg kan i hvert fald ikke forstille mig at skulle læse samtlige bind af Kapitalen lige foreløbig – og det skal man vel i vore dage før man kan kalde sig rød? Eller er der blevet slækket på kravene siden jeg var dreng?