Min mand og jeg er begyndt til parterapi, og det er jeg rigtig glad for, at vi valgte at gøre. Det var nu ikke, fordi vi havde nogle alvorlige problemer i vores forhold, men vi manglede den daglige kommunikation, og der var små ting hist og her, som vi blev irriterede over ved hinanden.
Nu hvor vi har gået til parterapi i nogle måneder, kan vi begge mærke, at vores ægteskab er blevet meget bedre. Ja faktisk er det bedre, end det nogensinde har været! Og tænk engang, her gik vi og troede, at vi slet ikke havde brug for at snakke med en parterapeut.
Det forklarer måske, hvorfor mine tidligere forhold er gået galt, for jeg har måske troet, at alt var i den skønneste orden, hvor virkeligheden så har vist sig at være en helt anden. Min mand og jeg vidste fx ikke, at vi havde brug for parterapi, før vi blev anbefalet det af nogle fælles venner.
I starten var min mand og jeg lidt skeptiske, for vi troede da ikke umiddelbart, at vi havde brug for parterapi. Vi tog en lang snak om det og kom frem til, at der faktisk var nogle små problemer, som var værd at få løst. Det kunne i hvert fald ikke skade.
Til parterapi har min mand fortalt om nogle ting ved mig, som irriterede ham til dagligt, og det kom meget bag på mig. Mit gamle jeg var blevet rigtig sur og hysterisk over dette, men parterapeuten har lært mig, at man skal vænne det til noget positivt og tage ved lære – og det har jeg så gjort.
På samme måde har jeg sikkert også sagt nogle ting om min mand, som han normalt var blevet sur over, men han har lært at tackle problemerne på samme måde som jeg, og det kan vi takke parterapi for.
Parterapi er en rigtig god måde at få bearbejdet og løst nogle problemer i sit parforhold/ægteskab, og det glæder mig at høre, at det går fremad for dig og din mand.