Som de fleste landmænd der har kreaturer for længst har indset, så gælder det om at købe kvalitets strøelse. Det gør ikke bare livet nemmere, det vil også være en billigere løsning. Du tænker måske hvordan du vurdere kvaliteten, og det er faktisk ret lige til. Det handler ligesom med WC-papir og hygeinebind, at jo større sugeevne er jo bedre.
De mest brugte former for strøelse er, hvad man normalt vil betegne som affaldsprodukt, nemlig træspåner, tørv, og træsmuld. En anden form for strøelse som stadigvæk bliver brugt flittigt, om end mindre end tidligere, er halm.
Halm bliver brugt mindre og mindre grundet en lavere sugeevne end de mange andre alternativer, og skal derfor udskiftes oftere end eksempelvis træspåner. Hyppig udskiftning betyder at det vil være mere tidskonsumerende, og da tid er lig med penge, så vil det kunne betale sig for langt de fleste at købe spåner eller savsmuld.
Faktisk har sidstnævnte strøelser aldrig været billigere da der indenfor de sidste par år er kommet langt mere konkurrence og det kommer jo som altid forbrugeren til gode. Er du derfor vant til at bruge halm som strøelse så vil det være et optimalt tidspunkt for dig at skifte. Der vil i hvert fald ikke gå mange år, før det at bruge halm, vil blive set som gammeldags, og et tegn på at den pågældende landmand ikke følger med fremskridtet.
Før du køber strøelse den allerførste gang er det vigtigt at bemærke, at eksempelvis træspåner ikke blot er savsmuld. Der findes nemlig vidt forskellige varianter, tit opdelt i fin, mellemfin, grov osv.
Har du et stutteri eller på anden vis heste vil den bedste løsning være tørv. Denne form for strøelse støver nemlig næsten ikke. Noget som ellers nemt kan irriterer heste – især hvis de i forvejen har lidt problemer med luftvejene. Tørv er, ligesom træspåner og savssmuld, bedre til at suge end halm. Faktisk kan tørv suge op til 10 gange deres vægt hvor halm kun kan præstere 4 gange.